OM
AD FONTES SOCIETY
AD FONTES samler dygtige behandlere fra hele landet ét sted, så danskerne ved, hvor de skal finde dem – og ikke går glip af en behandling, der kunne hjælpe dem.
Vi ser nemlig et tosidet problem:
På den ene side står danskerne – åbne over for alternative behandlinger, men alt for mange ved ikke, hvor mange sundhedsløsninger der rent faktisk findes, hvordan de præcist kan hjælpe dem, eller hvor de overhovedet skal begynde deres søgen.
På den anden side står dygtige behandlere. De er uddannede behandlere. Men de er også selvstændige erhvervsdrivende, der kæmper med markedsføring for at opnå den synlighed, der skal til for at sikre og opretholde en bæredygtig praksis.
AD FONTES er forbindelsen mellem klient og behandler – mellem sundhedsløsning og sundhedsudfordring.
Vi gør det nemt for klienter at finde vej til de behandlere og praksisser, der er de helt rette til netop dem – uden at man behøver kende alle muligheder på forhånd. Omvendt formidler vi behandlere og deres praksis på en intuitiv og gennemsigtig måde, så både det menneskelige og det faglige træder tydeligt frem. Det skal sikre, at de ikke bare bliver set, men valgt til.
På den måde sørger vi for, at klienter kan træffe trygge, oplyste valg på deres vej mod sundhed, udvikling og velvære – uden behandlere behøver gå på kompromis med deres ve og vel for at hjælpe andre.
Men vores arbejde slutter ikke her.
AD FONTES er et langsigtet projekt. Vi arbejder løbende med at forstå og nedbryde de barrierer, der holder klienter tilbage – og det, der forhindrer behandlere i at bryde lydmuren.
Når vi forstår de dybere liggende årsager, kan vi ikke bare hjælpe klient og behandler med at overkomme dem – vi kan udvikle bæredygtige løsninger, der forvandler barriererne til løsninger, så feltets knuder lirkes op, giver liv, styrker forbindelsen mellem behandler og klient og oplyser kilderne til sundhed, udvikling og velvære.
Vi ser en fremtid, hvor sundhed er mere end fraværet af sygdom, men nærværet af mening, mestring og livskraft.
Hvor vejene til helbred ikke kan belægges med standardiserede løsninger, men må udforskes i samspillet mellem krop, sind og sjæl.
En fremtid, der kalder på, at vi – som individer –tør begive os ud på vores egen opdagelsesrejse for at finde de særegne kilder, der nærer netop vores helbred.
For os kræver ægte helbred forbindelser.
Mellem krop, sind og sjæl.
Mellem individ og fællesskab.
Erfaring og viden.
Og mellem moderne videnskab og tidløs visdom.
Derfor bestræber AD FONTES sig på at blive den førende platform og ledestjerne for mennesker, der udforsker deres egne veje til sundhed, udvikling og velvære.
Vores vision er at udvikle kommunikationsløsninger, der får viden og erfaring til at flyde frit og forplante sig i praksis – så et fællesskab, centreret om praksis og orienteret mod livet, kan vokse frem.
Et fællesskab, som kan være den ledestjerne, vi hver især kan spejle os i, når vi udforsker kroppens, sindets og sjælens veje til sundhed, udvikling og velvære. I medgang. Og i modgang.
Men det hele begynder med et mere alsidigt sundhedsudbud, som omfavner alle sundhedens dimensioner. Det mener vi er nøglen til et mere bæredygtigt sundhedslandskab – og her spiller alternative behandlinger en fuldstændig afgørende rolle.
For at realisere dette potentiale må vi først støtte landets alternative behandlere i de udfordringer, de står overfor. Derfor løfter vi markedsføringsbyrden sammen med dem – og gør dermed alternative behandlinger mere tilgængelige for hele samfundet, så flere kan få gavn af de muligheder, feltet rummer.
Vi ser en fremtid, hvor sundhed ikke bare gør os raske – men levende. Vi ser en fremtid fuld af liv.
AD FONTES' mission er at blive et samlende digitalt fællesskab for det alternative praksisfelt, der skaber meningsfulde forbindelser, styrker feltets troværdighed og belyser behandlingers effekt og potentiale gennem datadrevne indsigter og åben vidensdeling.
Samtidig skal vi forbedre behandleres praksisvilkår ved at udvikle løsninger, der letter den administrative byrde, validerer deres behandlinger og styrker deres synlighed – så de kan fokusere på at hjælpe flere på deres vej mod sundhed, udvikling og velvære.